Du har sikkert set begreberne før: ængstelig tilknytning, undgående tilknytning, tryg tilknytning. De dukker op i memes, podcasts og parforholdsråd overalt. Under internetudgaven ligger der dog rigtig forskning, og den er mere brugbar og mere håbefuld, end de fleste opslag giver indtryk af.

Den her guide forklarer, hvad tilknytningsstile er, hvordan de enkelte typisk ser ud i dating og parforhold, og hvordan du kan bruge idéen uden at gøre den til en etiket.

Hvor tilknytningsteori kommer fra

Tilknytningsteori begyndte med John Bowlby og Mary Ainsworths arbejde, hvor de undersøgte, hvordan babyer knytter sig til deres omsorgspersoner. I 1987 overførte Cindy Hazan og Phillip Shaver idéen til voksne. De bad folk vælge den beskrivelse, der passede bedst til, hvordan de følte og opførte sig i romantiske forhold. De brugte de samme tre kategorier, som Ainsworth havde fundet hos spædbørn: tryg, undgående og ængstelig (ofte kaldet ængstelig-ambivalent).

Senere beskrev forskeren Kim Bartholomew voksen tilknytning ud fra to dimensioner:

  • Tilknytningsangst: bekymring for, at en partner vil afvise dig eller forlade dig.
  • Tilknytningsundgåelse: ubehag ved nærhed og ved at være afhængig af andre.

Kombinerer du lave og høje niveauer af hver, får du fire stile.

De fire tilknytningsstile

Tryg tilknytning

Lav angst, lav undgåelse. Trygge mennesker er generelt komfortable både med nærhed og med selvstændighed. I en konflikt siger de som regel, hvad de mener, lytter og reparerer. Eksempel på en sms: »Hej, så det først nu. Kan ikke tale lige nu, ringer til dig kl. 20?« At være tryg betyder ikke, at man aldrig føler sig utryg. Det betyder, at de følelser går over uden at overtage styringen.

Ængstelig tilknytning (optaget af forholdet)

Høj angst, lav undgåelse. Mennesker med en ængstelig tilknytningsstil ønsker som regel meget nærhed og bekræftelse og er hurtige til at opfange tegn på afstand. Når en partner bliver stille, kommer tanken »har jeg gjort noget forkert?« hurtigt. De sender måske flere beskeder, tjekker læsekvitteringer eller har brug for at tale det ud med det samme. Styrken her er omsorg og opmærksomhed. Udfordringen er, at bekymring kan føles som et faktum.

Undgående tilknytning (afvisende)

Lav angst, høj undgåelse. Undgående mennesker værdsætter uafhængighed og føler sig som regel utilpasse, når et forhold bliver meget tæt eller følelsesladet. De trækker sig måske, når tingene bliver intense, svarer langsomt eller siger »Jeg har bare brug for lidt plads.« Det handler som regel mindre om ikke at bekymre sig og mere om at føle sig tryggere, når der er luft omkring dem. Udfordringen er, at afstand kan føles som afvisning for en partner.

Frygtsom-undgående tilknytning (også kaldet frygtsom)

Høj angst, høj undgåelse. Folk i denne gruppe både ønsker nærhed og frygter den. Nogen rækker måske varmt ud den ene dag og trækker sig den næste, ofte til forvirring for både dem selv og deres partner. Det beskrives tit som »kom tættere på, nej, gå væk.« Det kan være den sværeste stil at leve med, og også en, hvor stabile, tålmodige forhold og støtte fra en terapeut kan hjælpe meget.

Når stilene mødes: jag-og-træk-dig-mønsteret

Et af de bedst kendte mønstre i parforskningen er krav og tilbagetrækning: Den ene partner bevæger sig mod den anden for at tale, og den anden bevæger sig væk for at køle ned. Jo mere den ene jagter, jo mere trækker den anden sig tilbage, og jo mere den anden trækker sig tilbage, jo mere jagter den første. En ængstelig partner sammen med en undgående partner kan meget let falde ind i den løkke. At se det som et mønster, I begge tager del i, frem for én persons skyld, er ofte det første skridt mod at ændre det.

Er din tilknytningsstil fastlåst?

Nej, og det er det vigtigste punkt. Tilknytningsforskere beskriver tryghed som noget, der kan vokse. Voksne kan bevæge sig mod en mere tryg stil, ofte med hjælp fra et støttende, pålideligt forhold (en partner, en ven eller en terapeut) og ved at forstå, hvordan tidligere erfaringer har formet deres forventninger. Undersøgelser, der følger par over tid, har også fundet, at når den ene partner bliver mere tryg, har den anden en tendens til at bevæge sig i samme retning.

Et par forbehold er værd at kende:

  • Tilknytningsstil er ikke en diagnose eller en personlighedstype. Den beskriver mønstre, og de fleste er en blanding.
  • Din stil kan se forskellig ud med forskellige partnere eller på forskellige tidspunkter i livet.
  • Mange quizzer på nettet er forenklede. Forskere måler tilknytning med spørgeskemaer som Experiences in Close Relationships-skalaen, hvor du vurderer, hvor meget du er enig i udsagn om forhold. En quiz kan starte en samtale, men den kan ikke sætte en etiket på dig.
  • Undgå at »diagnosticere« din partner. Det er en måde at forstå dig selv og dine mønstre på, ikke at vinde diskussioner.

Sådan bruger du det i hverdagen

  • Hvis du hælder mod ængstelig: Hold en pause, før du sender en tredje besked. Spørg dig selv, hvad du har brug for, og bed direkte om det. Vores guide til at overtænke i et parforhold har trin til det.
  • Hvis du hælder mod undgående: Hvis du har brug for plads, så sig det og angiv et tidspunkt, hvor du kommer tilbage: »Jeg har brug for en time til at tænke, kan vi tale sammen kl. 20?« Den lille sætning beskytter jer begge.
  • Hvis du er tryg: Vær tålmodig. Din ro hjælper en partner, der er ængstelig eller undgående, men du har stadig ret til behov og grænser.
  • Hvis du er frygtsom-undgående: Gå langsomt frem, læg mærke til skubbet og trækket, og overvej støtte fra en terapeut med erfaring i tilknytningsarbejde.

Hvis du vil have hjælp til at finde ud af, hvad du skal sige i en bestemt situation, er RelationshipAI en AI-parforholdscoach bygget på disse idéer. Den kan hjælpe dig med at skrive en besked, øve en svær samtale eller forstå et mønster. Den er ikke terapi og kan ikke diagnosticere dig, men den kan være et godt sted at tænke højt.

Denne artikel er generel information, ikke terapi eller medicinsk rådgivning.

Kilder

  • Open textbook, Lifespan Human Development (Baylor University Libraries): Tilknytning i voksenlivet
  • Hazan, C. & Shaver, P. (1987). Romantic love conceptualized as an attachment process. Journal of Personality and Social Psychology.
  • Bartholomew, K. (1990). Avoidance of intimacy: An attachment perspective. Journal of Social and Personal Relationships.